Støt Pakistan
- start din egen indsamling
2000 pakistanere frygtes dræbt og to millioner er blevet
hjemløse efter voldsomme oversvømmelser i Pakistan.
Det er en kæmpe katastrofe, som pakistanerne står overfor.
Afgrøder og kvæg er blevet skyllet væk, og der er akut mangel på
mad og medicin. Mange steder kan bilerne ikke komme frem på grund
af den sammenbrudte infrastruktur, og derfor stiger priserne på den
mad, der er.
Den voldsomme mangel på rent drikkevand betyder, at folk bliver
nødt til at drikke beskidt vand og bliver syge - de massive
ødelæggelser, som oversvømmelserne har forårsaget, får langvarige
konsekvenser for lokalbefolkningen. Man vurderer, at katastrofen er
større end tsunamien i sydøstasien og jordskælvet i Haiti og
genopbygningen kan tage op til fem år.
Start din egen indsamling blandt dine venner og hjælp os med at
hjælpe Pakistan.
Sådan starter du din egen indsamling til Pakistan:
- Tryk på den grønne knap til højre, når du opretter din
indsamling.
- Skriv, hvorfor du ønsker at støtte Pakistan og giv dit eget
bidrag.
- Send den bagefter til din familie, venner og kolleger via fx
Facebook og mail. På den måde hjælper du med at sprede budskabet,
og dem du kender kan samtidig støtte dit initiativ med et bidrag og
en hilsen til dig.